Madlavning for finere mænd

MFFM ser tilbage

MFFM ser tilbage

Når MFFM d. 28. marts besøger Nørrebro til årets 2. møde i dette jubilæumsåret bliver det ikke uden en vis portion nostalgi og sentimentalitet. Broder 004 har nemlig inviteret til Tilbageblikkets MFFM!

Logen har været igennem meget de sidste ti år og derfor er det kun på sin plads at se tilbage på den tid, brøderene har haft sammen. En tid med oplevelser, erfaringer og hyggeligt samvær. For det er derfor, vi holder sammen. For at kunne dele hinandens glæder og sorger, genopleve tiden vi har haft, se frem mod nye epoker, opleve nye sider af os selv og hinanden og gøre erfaringer på livets bakkede landevej. Alt dette udgør grundlaget for MFFM, og hvis vi må tillade os at sige det, så er det ikke helt så ringe et grundlag endda. 
  
Fredag d. 28 marts mødes MFFM så i Struenseegade, 2200, til en lille velkomstkop med Gammel Dansk og et stykke kransekage. Herefter venter den helt store Wellness-oplevelse: MFFM skal nemlig i kurbad! Vi er ved at blive nogle ældre herrer, så det er vigtigt at vi passer og plejer vores kroppe som jo er vores livsbatterier.

I DGI-byens Vandkulturhus vil MFFM boltre sig i svømmehal, boblebad, sauna, aromatisk bad, solarie, massagestol, iskoldt karbad, dampbad og ikke mindst i finsk-inspireret sauna. Sidstnævnte dampbad med aromatiske olier ledsages af bademesterens fortælling om saunaens historie. Efter den velduftende varme sauna “piskes” brødrende med frysetørrede friske birkegrene og gnubbes med knust is.

Når brødrene er på opløsningens kant og kroppene ikke kan blive mere afslappede, vendes snuden mod Struenseegade og aftenens menu, der ligesom i det allerførste officielle møde efter stiftelsen består af hjemmebagt pizza og rødvin. Resten af aftenen står i tilbageblikkets navn.

Da vi i dette år fejrer vores 10-års jubilæum vil alle igen være at finde i skjorte, slips og jakke, som det hørte sig til i de dage MFFM skabtes ud af. En tid, hvor skjorte og slips var en selvfølge i MFFM-regi.

Reply

You must be logged in to post a comment.